Snapshot: Street 312

312a.jpg

Selvom vores gade er lille, er der meget liv. Det begynder at udfolde sig ved 6-tiden og ophører først sidst på aftenen. Det er en dejlig gade, der er lidt af hvert. Klik ind på siden “Street 312″ i menuen til højre og se lidt billeder fra vores del af Phnom Penh.

Klipning

Jeg er blevet klippet. Det er der ikke noget særligt i, for det bliver jeg med jævne mellemrum. Men i forgårs var jeg altså til frisøren. Det gik dog ret hurtigt op for mig, at ham, der var i fuld gang med hundeklipperen, ikke var rigtig frisør…det kunne jeg ligesom fornemme på den måde, han klippede på. Så jeg forhørte mig, naturligvis diplomatisk, om han da var frisør hele tiden.

“Nej da, kun i weekenderne. Til daglig er jeg protekolchef i Udenrigsministeriet. Men det kan jeg ikke leve af…får kun 60 $ i løn om måneden. Så jeg klipper folk en gang i mellem. Og så har jeg et bryllupsbureau…det gir bedre”.

Da jeg gik fik jeg hans visitkort fra Udenrigsministeriet og fra Makara Ammatak Wedding Decoration…men han havde ikke noget visitkort fra frisørgerningen.

~ af Uffe på marts 17, 2008.

Læg en kommentar