Hvad har det cambodianske miljøsystem fået ud af ti års arbejde og små 50 millioner Danida-kroner øremærket et projekt, der skulle skabe grundlag for en fornuftig planlægning af udnyttelsen af Cambodias 426 kilometer kyst? Det spørgsmål drog jeg på opdagelsesfærd i snørklede mangroveskove og mindst lige så snørklede ministeriegange for at få svar på.
Ekstremt kort fortalt så var det overordnede mål med projektet Environmental Management in the Coastal Zone at skabe kompetence på alle niveauer til at sikre en fornuftig forvaltning af kystens mangrover, koralrev, fiskbestande og skove. Efter år med Røde Khmerer og borgerkrig vendte freden så småt tilbage, og folk begyndte at vandre ud mod kysten for at søge lykke og mad. Presset på ressourcerne voksede, og de begyndte at blive mere sparsomme. Men hverken lovgivning, kompetence eller organisationsstrukturer var på plads til at sikre en fornuftig forvaltning.
Enter Danida med sine udviklingskroner og konsulenter. Og nu, godt ti år efter projektstart, hvad er resultatet af anstrengelserne? Ovennævnte spørgsmål plejer sædvanligvis at blive besvaret af atter andre konsulenter, der udarbejder evalueringsrapporter og jeg skal bestemt ikke gå dem i bedene. I det enorme kompleks af aktiviteter, som har udgjort projektets grundstof, fandt jeg tre, som viser, at pengene ikke har været givet helt forgæves ud.
En rollemodel, et regnskabshæfte og en betonsti
Boeng Kacchang Primary School ligger ti minutters sejlads fra byen Koh Kong. Skolelederen og lærerne er forståeligt nok stolte, for sidste år udnævnte viceundervisningsministeren skolen som officiel rollemodel inden for natur- og miljøundervisning. Forinden havde lærerstaben været på kursus i natur- og miljøforvaltning, arrangeret af EMCZ-projektet. Da de kom hjem til landsbyen, fik inspektøren den glimrende idé at bygge en lille mangroveskov i skolegården. Nu ligger byen allerede på kanten af mangroven, men man hiver jo ikke lige 30-60 elever med ud i det grønne vildnis for at forklare dem om naturens store og små sammenhænge. Det gør de så nu i stedet i skolegården. Landsbyen ligger så lavt, at havvandets flod og ebbe naturligt stiger op og ned i den sænkning, som pseudomangroven ligger i. Som faglig opbakning har lærerstaben samlet, fået, købt og tigget en imponerende samling litteratur om Cambodias natur, der meget pittoresk hænger med klemmer på snore oppe under loftet i det udendørs undervisningslokale.
En god halv times sejlads fra modelmangroven og ude i den rigtige mangrove ligger landsbyen Koh Kapic. De fleste af indbyggerne her var og er fiskerfolk, og derfor mærkedes tilbagegangen i fiskeriet især her. For at reducere presset på fiskeressourcen, foreslog EMCZ-projektet, at nogle skulle slå sig på husdyrhold. De, der fandt ideen god, fik noget undervisning i høns, grise og ænder og fik derefter udleveret dyrene. Efterkommerne af disse er hen ad vejen blevet solgt, så en del familier nu ligefrem kan opspare kapital. Den bliver anbragt i en form for andelskasse, hvor andelshaverne så kan låne midler til at forsøge sig med nye ideer. Dette til en favorabel rente. Landsbyens overhoved og bestyrelse fører nøje regnskab med midlerne i en kassebog, så alle hele tiden ved, hvor meget hver enkelt har sat ind.
Og der er blevet flere fisk…
Endnu længere inde i mangroven, faktisk midt i det mest hellige af Ramsar-området Peam Krasaop Wildlife Sanctuarys mudrede vande, er landsbyen Peam Krasaop ved at opføre en 650 m betonsti gennem mangroven. Det er et økoturisme-initiativ, som skal give turisterne mulighed for tørskoet at opleve mangroven. Det var EMCZ-projektet, der fostrede ideen, som landsbyen selv har skaffet kapital til at realisere. Jeg var noget skeptisk, da de fortalte, at de havde ca. 1000 turister om måneden, der hver lægger en halv dollar. Men de par timer, jeg tilbragte på og ved siden af stien, talte jeg flere dusin lokale, der brugte stien som udflugtsmål. Og de betalte alle, og fik alle en billet. Det må være en win-win-win-win situation: Man skærer ikke mangroven væk, fordi man kan tjene penge på den, og pengene kan også bruges til fremtidige investeringer til landsbyens bedste og alle ved nu noget mere om, hvorfor mangroven er vigtig.
(Og til de læsere, som ikke ved det: Mangroven er vigtig, fordi den er “børnehave” og skjul for et hav af fiskeyngel og anden dyreyngel; den beskytter mod kysterosion; og så henter de lokale en del af deres traditionelle medicinplanter herude).
